Copyright ©2007 My Sisters
 
FØRSTEHJÆLPSKLINIK
Offentlig sundhedshjælp er så godt som gratis i Etiopien, i hvert fald for de fattige, men det kræver en stor indsats da man først skal igennem en lang procedure for at blive registreret osv. Patienten er også nødt til selv at købe medicin og andre ting der er brug for, for man kan ikke være sikker på at hospitalerne har det på lager.
Det gør det til en stor udfordring for mange etiopiere at tage på sundhedsklinik, både økonomisk og praktisk.
De fleste af My Sisters' klienter er alene, og nogle kan ikke læse. Det gør det svært at orientere sig på et offentligt hospital hvor man finder vej ved at følge skiltene.
Førstehjælpsklinikken hos My Sisters yder sygeplejehjælp, og vores klienter kan komme til klinikken med ethvert problem eller spørgsmål. Hvor der er brug for yderligere prøver eller behandling, hjælper vi dem til en større klinik eller hospital og betaler regningen.
Mange ting kan dog behandles af en sygeplejerske, og i disse situationer vil My Sisters' dygtige og erfarne sygeplejersker, som kender alle vores klienter, deres børn og deres baggrund, tage sig af det.
Klienter som er for syge eller gamle til at komme til klinikken, får regelmæssigt besøg hjemme af en medarbejder fra My Sisters der sørger for medicin, mad, rengøring eller madlavning.
I My Sisters' journalarkiv er der en god del flere end 4000 klienter der alle hver repræsenterer en husstand - dvs. en kvinde og de børn der bor hos hende.