|
||||||||||
Start\Socialkontoret |
||||||||||
Copyright ©2007 My Sisters |
||||||||||
|
||||||||||
Start\Socialkontoret |
||||||||||
Copyright ©2007 My Sisters |
||||||||||
SOCIALKONTOR
My Sisters' klienter er ofte ene om at forsørge en hel husstand. Det betyder at hun ikke blot skal skaffe en indkomst, men at det også er hende alle ser op til og beder om vejledning i alle henseender. Den rolle kan være krævende, især for kvinder der ikke selv har fået meget vejledning, opdragelse eller støtte i deres opvækst. Mange spørgsmål kræver et svar, og et kæmpe ansvar ligger på disse kvinder.
I My Sisters' socialkontor er to socialarbejdere klar til at lytte, rådgive og ikke mindst forsikre klienter om at vi er her for at hjælpe.
Kvinderne kan komme hvis de har brug for en snak, et råd om stort eller småt, eller hvis de har brug for mere håndgribelig hjælp: penge til skole, uniformer og bøger.
Sponsorbørn
Til de mest trængende familier har My Sisters organiseret en særlig hjælp. Det er en direkte hjælp fra en skandinavisk sponsor til et barn. Lidt mere end 350 børn bliver hjulpet på denne måde. Hjælpen omfatter skolepenge, uniform, bøger og andre leveomkostninger.
Sponsorerne modtager årligt nyt om børnene igennem socialkontoret.
Plejefamilie
Bekymringen om ikke at kunne møde de behov der dukker op, ligger altid hos alle der er alene med børn. Eller værre, spørgsmålet: "Hvem tager sig af mine små hvis jeg dør?"
Dette spørgsmål bringer nogle gange My Sisters' klienter til socialkontoret. Fra tid til anden kommer de måske kun for at stille det spørgsmål. My Sisters' svar er altid: "Det gør vi".
Og det gør vi!
Omkring 50 af vores sponsorbørn er børn af tidligere klienter som er døde. Til disse børn finder vi det bedst mulige hjem. Måske hos en bedstemor eller en anden slægtning. Måske hos en god ven af moderen. Vi tager ansvaret for at betale flere udgifter, og i langt de fleste tilfælde finder vi villige og kærlige mennesker barnet kan bo hos.
My Sisters giver supervision og besøger disse hjem regelmæssigt, for at hjælpe plejeforældrene. I 2007 er der også startet et forum, hvor både plejeforældre og børn, sammen og hver for sig, mødes til opmuntring, kursus og udveksling af erfaring.
Dette har styrket samarbejdet og udrustet hjemmene.
Udvidet familiepleje: Bereket
Meget sjældent sker det at vi ikke finder det rette hjem til et barn, eller at et hjem viser sig ikke at være hvad vi forventede. Til disse børn har My Sisters et hjem, kaldet Bereket. Bereket betyder velsignelse, og stedet har fået det navn fordi vi blev velsignet med det som en gave, men også fordi hjemmet er en sand velsignelse for disse børn.
Et modent ægtepar bor på Bereket og giver otte børn en opvækst i rammer der minder meget om en familie.
| |